• Deutsch
  • English
  • Dansk

Sidst opdateret:29. januar 2016

Region Rostock - fakta

Region Rostock i den sydlige del af Østersøen

Region Rostock ligger ved Østersøen i den nordøstlige del af Tyskland mellem metropolregionerne Øresundsregionen, Hamborg, Berlin og Stettin. Der bor over 400.000 mennesker i Region Rostock fordelt på hansestaden Rostock og Landkreis Rostock. Omkring 60 % af regionens indbyggere bor i de tre byer Rostock, Güstrow og Bad Doberan. Region Rostock, der har et areal på ca. 3.602 km², er den økonomisk stærkeste region i Mecklenburg-Vorpommern. Rostock er den største by i delstaten Mecklenburg-Vorpommern, og på grund af byens metropollignende status udgør Rostock sammen med bl.a. Landkreis Rostock Regiopolregion Rostock. Som særlige højdepunkter fejrer hansestaden Rostock 800-års jubilæum i 2018 og universitetet i Rostock 600-års jubilæum kort tid efter i 2019.

Regionen har en god trafikal infrastruktur i form af motorvej A19 (nord-syd) og A20 (øst-vest) samt direkte togforbindelser til Hamborg og Berlin (IC-strækninger). Regionen er også nationalt og internationalt let tilgængelig via den vigtigste tyske universalhavn til skibe med stor dybgang ved Østersøen og den store krydstogtshavn, også er kendt som "city port of Berlin", samt den regionale lufthavn Rostock-Laage. Det offentlige trafiknet består af sporvogne, regional- og S-tog, busser og færger samt et veludbygget net af cykel- og vandrestier, der gør det muligt at udforske Regiopolregion Rostock til fods og på cykel.

Mange gamle og også mange nytilkomne virksomheder skaber et levende virksomhedsliv, der også strækker sig ud over regionens grænser. Omkring 1/3 af delstatens største virksomheder, ikke mindst målt på omsætning, ligger i Region Rostock. Eksempelvis er AIDA Cruises, Nordex, Liebherr og universitetshospitalet i Rostock nogle af de største arbejdspladser i regionen. Ud over de centrale brancher søfart og vindenergi er der også fokus på landbrug, medicin og turisme. Inden for mange områder er der oprettet netværk, som f.eks. det økonomiske og forskningsrelaterede samarbejde BioCon Valley®, der også har afdelinger uden for regionen. Rostock har siden 2012 haft national betydning som Tysklands "marinehovedstad", hvor det tyske søværns operative kommando har til huse.

Region Rostock byder ikke kun på god infrastruktur og et smukt landskab, der er også et stort vidensnetværk, og det er endnu en grund til, at virksomheder og mennesker søger til regionen og slår sig ned hér. Regionens vidensnetværk er alsidigt med både almendannende skoler og fagskoler samt universitetet i Rostock, det ældste universitet i Nordeuropa, musik- og teaterhøjskolen i Rostock, et af regionens kunstneriske nervecentre, og den højere læreanstalt Fachhochschule Güstrow, der bl.a. uddanner medarbejdere til skattevæsenet og politiet. Regionens vidensnetværk fuldendes af forskellige forskningsinstitutter som 2 Fraunhofer-institutter, institutter, der er medlem af foreningen Leibniz-Gesellschaft, nogle af forbundsrepublikkens forskningsinstitutter og Max-Planck-Instituttet.

Regionen er hvert år feriemål for omkring 1,7 mio. mennesker, der kommer for at nyde de skønne landskaber både ved kysten og inde i landet. Der investeres kraftigt i den turismerelaterede infrastruktur, og det er med til at gøre regionen attraktiv. Man kan her nævne nybyggerier som yachthavnen i Kühlungsborn og Rostock/Hohe Düne samt de moderniserede kystbyer og de tidligere godser inde i landet. Ud over Hanse Sail og Warnemünder Woche afholdes er der også mange kulturelle arrangementer som f.eks. Koncerter i Doberaner Münster og teaterforestillinger i Barlachstadt Güstrow. Julemarkedet i Rostock er ikke kun populært blandt lokalbefolkningen, men tiltrækker også mange gæster fra hele Tyskland og Skandinavien. Det er ikke kun de mange turister, der har opdaget Region Rostock, der er også mange virksomheder, der gør brug af regionens konferencefaciliteter. Regionen har et imponerende kystlandskab ved Østersøen og kan derfor tilbyde en blanding af gode mødeforhold og naturseværdigheder under sloganet "seaside conferencing".

I dag har ni lande, bl.a. Danmark, honorære konsulater i den traditionsrige hansestad Rostock. Derudover har regionen mange venskabsbyer i Europa, USA og Kina. Hansestaden Rostock har været venskabsby med Guldborgsund kommune siden 2014.

KONTAKT

Vores personale vil hjælpe dig på følgende tidspunkter:

Ma-To: 8 - 16 Uhr
Fr: 8 - 14 Uhr

Tel.: (0381) 33189450
Fax: (0381) 331 89470

poststelle (at) afrlrr.mv-regierung.de

© Planungsverband Region Rostock . c/o Amt für Raumordnung und Landesplanung Region Rostock . Landesbehördenzentrum . Erich-Schlesinger-Str. 35 . D-18059 Rostock